Til forside     Radioamatør    Slægtsforskning    Min kone

             

En af mine store interesser er at sejle.

Egentlig var det i begyndelsen ganske ligegyldigt havde jeg sejlede i, bare det bevægede sig på vandet.

Som barn i København var jeg ofte på havnefronten og betragtede skibene, drømte mig ud med alverdens dampere, skonnerter, træskibe og hvad der nu ellers lå i havnen. Når jeg var ved stranden lurede jeg ofte på om det var muligt at ligge og skvulpe i en robåd på vandet og prøvede også et par gange at være med en lille jolle med påhængsmotor, eller hvor jeg skulle ro med årer og jeg var lykkelig. På Søerne i København kunne man leje robåde og her var jeg tit og brugte en masse penge.

Senere da jeg blev 14 år kom jeg ud med en båd som messedreng på en af Kosangas flådens skibe, Sørine Tholstrup, og selv om det var lange arbejdsdage på op til 14 timer, så havde jeg det ganske godt og nød rytmen i skibets bevægelser.

Det var dog ikke en fremtid for mig, så jeg kom i land og mange år senere da jeg fandt min kone, var jeg ganske ofte på Gudenåen ved Randers og sejlede rundt i små både med påhængsmotor som man kunne leje der.

Min længsel var stadig til søen og jeg var lykkelig når venner og bekendte tilbød mig en tur i deres både, som var rigtige motorbåde som man kunne overnatte i.

Omvæltningen kom i 1992, da en nær ven tilbød min kone og jeg en tur på fem dage i hans båd. Det var en 25 fods sejlbåd af ældre årgang og jeg sagde ja til tilbuddet, selv om jeg ikke havde prøvet en sejlbåd før, for det sagde mig ikke rigtigt noget.

Han havde base i Odense og vi ankom til båden i pinsen 1992 hvor det var varmt og solrigt, men nattekoldt det år. Vi blev installeret og begav os ud gennem kanalen og det var jo ligesom en motorbåd, at styre den. Vi tøffede af sted, - jeg styrede stolt - men da vi var kommet ud af kanalen efter en times tid og der var mere åbent vand foran os, bad min ven mig om at gå op mod vinden og kun lige holde styrefart. Som sagt som gjort og han gik så på dækket og hejste sejl, kom tilbage i cockpittet og tog roret, hvorefter han fangede vinden og nu sejlede vi på en hel anden måde, båden bevægede sig nu som en svane, let og elegant, den gled på bølgerne i stedet for som under motor, at pløje sig gennem vandet. En roligere og behageligere sejlads - meget skønt.

                                                         

Hanne og Flemming i Korshavn                                                  Gennem Gabet ved Fyn                                          Køligt men dejligt i Gabet

Vi lagde til i Bregnør, en lille hyggelig fiskerhavn og havde en rigtig hyggelig aften. Der kom et par venner ombord fra oplandet og vi havde det varmt og hyggeligt hele aftenen til ud på de små timer. Næste dag satte vi sejlene med det samme vi kom ud af havnen og sejlede ud gennem Gabet og satte kursen mod Samsø. Vinden var frisk og lige i mod os, så det blev på kryds med konstant styring og skifte af siden på sejl fra den ene side til den anden og så videre. Det var pragtfuldt, der var aktivitet og man følte at man gjorde en indsats under sejladsen. På grund af vinden tiltog ganske pænt og båden ikke var for hurtig på kryds, så opgav vi at komme til Samsø og lagde til i en skøn naturhavn ved Fyns Hage som hedder Korshavn. Her oplevede jeg sejlernes specielle sammenhold, for aldrig så snart var vi kommet ind til molen, før sejlere kom og tog vores trosser og bød os velkommen til stedet og bød os på frisk kaffe efter sejladsen.

Vi havde en rigtig hyggelig aften og nat og næste dag satte vi kursen mod Odense igen. Her begyndte det med en hård halvvind og båden krængede men sejlede godt og senere blev det til såkaldt badebuksesejlads hvor vi sejlede for en plat læns og bare dasede ombord i solvarmen. Jeg var totalt solgt til sejlbåde og bestemte mig for at det var sådan en jeg skulle have engang.

Der gik nu et par år og en dag så jeg at man søgte medlemmer og gaster i Sæby sejlklub. Jeg skrev et brev til formanden og bad om indmeldelse og mødte næsten hver onsdag op for at være gast på bådene til onsdagssejladserne, men selv om flere manglede mandskab, så tog ingen mig med, fordi jeg var nødt til at have min kone med, da hun p. g. a. sin sygdom nu ikke længere kunne være alene. Dog var der to i klubben som tog sig af mig, den ene Leif, i en Mosquiti 85 sejlbåd og jeg var flere gange med ham ude, når konen var i aflastning. Det blev til tur til Hirsholmene og andre skønne ture og så kom der en dag, hvor jeg sad hjemme og min telefon ringede og formanden for klubben spurgte om jeg var interesseret i at være med på et kursus, så jeg kunne få duelighedsbevis til båd.

Efter en vinter med begreber som styrbord, bagbord, beholden kurs, sejlet kurs, samt en masse regler og lys, så bestod jeg den praktiske og teoretiske prøve og havde nu ret til at sejle rundt. Det havde jeg nu også uden mit duelighedsbevis, men det var en større tryghed at kende bøjer, signaler og regler og kunne omsætte det til praksis. Da jeg syntes at det var sjovt, gik jeg videre med yatchskipper 3 næste vinter og ville være fortsat på yatchskipper 1 året efter, men konens sygdom var nu tiltaget så meget at den krævede 24 timers pleje og pasning, så jeg opgav videre uddannelse, dog nåede jeg lige at få erhvervet et SRC certifikat, så jeg også havde tilladelse til at benytte VHF radio ombord. Med sejlklubbens formand Jens Pristed, som var den anden der tog sig af mig, var jeg gast på  flere 24 timers sejladser og det var en lærerig oplevelse hvor jeg fik en smule erfaring og det var nogle pragtfulde men til tider hårde sejladser.            

                                                                                          

                     Den Nauticat 35 vi lejede                                                                                                                                  Solnedgang Kolby Kaas Samsø                                     

 

Med den ballast tog jeg det store spring at leje en 35 fods motorsejler i 2001 og havde 14 skønne dage hvor al slags vejr nåede at ramme os og jeg gjorde den erfaring, at jeg godt kunne have ansvar helt alene for en båd og besætning.

Turen gik fra Marseilesborg havn ved Århus og til Ballen på Samsø, derfra videre til Odense og her blæste vi inde i et par dage, videre til Juelsminde, som er en særdeles hyggelig havn i den gamle afdeling og her kom der børn og børnebørn ombord til min veninde og næste dag tog vi atter til Samsø, men nu til Kolby Kaas. Atter blæste vi inde, der kom ganske pludselig en kuling kl. 5 om morgenen og den varede indtil sent på aftenen, så vi blev inde i havnen, da nogle havde problemer med søsyge. Tilbage til Juelsminde for at aflevere gæsterne, de skulle på job og et par timer senere kom min søn med samlever og tre børn og var hos os indtil næstsidste dag.

Med de nye gæster ombord satte vi kurs mod nogle steder hvor børnene kunne fiske, hvilket de var helt vilde med, men det var sommer og fiskene holdt også ferie, så der blev ikke fanget noget og efter nogle timer gik vi mod Tunø, men måtte opgive at komme ind, det var for sent på dagen og alle pladser var optaget, selv udenpå havnemolen lå bådene. Vi tog da til Øer havn, gennem en sluse og ind hvor børnebørnene kunne lege, og havde det hyggelig. Slusesejlads! Jo tak vi blev en erfaring rigere.

                                                

                                  Slusesejlads ved Øer                                                                   Aftenstemning i Juelsminde havn

Vi brugte resten af tiden til at sejle rundt og prøve at fiske, men uden held og desværre var tiden alt for hurtigt gået og ferien forbi, men jeg må og skal have en både når jeg bliver pensioneret med udgangen af 2005

Mine planer for fremtiden – at købe en sejlbåd når jeg bliver pensioneret ved udgangen af 2005 og så sejle og det helst langt. Kommer jeg Danmark rundt er det godt. Kommer jeg rundt i Skandinavien er det dejligt, kommer jeg til Middelhavet er det helt pragtfuldt, men skulle jeg komme længere, så er min store lykke gjort. Tiden, helbredet og økonomien vil vise det, men jeg er fuld af fortrøstning for et aktivt sejler otium. Hvorhen jeg så kommer vil kun tiden vise, drømme er levende.