Tilbage til forside           Tilbage til siden om mig selv     Foreningen EDR

Klik på linken for at komme tilbage til forsiden eller forrige side.

I en tidlig alder blev jeg interesseret i radioelektronik og det har gjort at jeg i dag er en ivrig radioamatør, med licens kategori A, til at benytte 1000 watt ( 1 kilowatt) på min sender, når jeg kommunikerer med andre ligesindede. I dag er min foretrukne kommunikationsform telegrafi (CW), selv om det ikke længere er et officielt kommunikationsmiddel, men det er fantastisk til at komme gennem hvor der er støj og svage signaler og det med små effekter. Jeg nåede på 100 watt og simple antenner, dipoler og GP nået 280 bekræftede lande på tre år. Jeg har prøvet at bruge phone (mikrofon) RTTY (fjernskriver),  SSTV (Slow Scan TV), Aurora forbindelser, packet, og andre midler, men vender tilbage til CW hver gang et emne er udforsket.

Radioudstyret 1995    Her er jeg  "On the air"

Min første radiomodtager, var et krystalapparat, købt som samlesæt i en for længst nedlagt radio forretning på Gammel Kongevej i København. jeg var dengang 12 år. Det kom aldrig til at virke, for jeg vidste dengang ikke at der skulle et batteri på. Siden er det blevet til mere og min første rigtige interesse for også at sende, opstod i 1967, hvor jeg under en tur fra Karup i Jylland mod Randers og jeg havde en kammerat med. Han bad mig pludselig om at stoppe bilen, da var vi ca. 15 kilometer fra Randers og på et højt punkt, og op af sin taske tog han en Walkie Talkie (27 MHz privatradio), trak en stor antenne ud og begyndte at kommunikere med Randers. Der blev jeg imponeret og et par måneder efter, havde jeg også en privatradio og blev medlem af Randers privatradioklub med kaldesignal Freja 26. Det udviklede sig, med store antenner m. m. og en dag fandt jeg ud af, at det ikke var let at udvikle sig på de3t frekvensbånd, på grund af alle de restriktioner der var og jeg meldte mig på et kursus for at tage en licens som licenseret radioamatør. det var et hårdt job, specielt at lære morse (CW), men det gik og jeg bestod, så jeg i maj 1973 fik licens som OZ9NT.

Første gang jeg "var i luften" som nu amatør i maj 1973, fik jeg en kraftig belæring af en amatør om hvordan man bør opføre sig, men fik senere en undskyldning af samme amatør, for han havde misforstået mig. Al begyndelse er svær, men siden er det at være radioamatør blevet en ret stor del af min hverdag, men der er jo både meget aktive perioder, ligesom der er mindre aktive perioder.

Hurtigt blev jeg involveret i foreningsarbejde og blev formand for den lokale radioklub. Medens jeg var der, voksede antallet af medlemmer fra 15 til 75 næsten det samme for radioamatører. Dette skyldes det kraftige arbejde der blev udført af min bestyrelse, samt at vi gik ind i et samarbejde med andre klubber i nabo området som vi holdt fælles foredrag sammen med. Samtidig var vi heldige at ride på en bølge af popularitet der gjaldt det at være radioamatør og en ny licensform der gjorde det lettere af erhverve sig radioamatørlicens. Efter et par år blev jeg opfordret til at stille op til EDR's repræsentantskab og blev valgt ind med meget stort flertal. Det skyldes nok ikke mine evner, men at folk kendte mig da jeg altid var med hvor der skete noget. Kort efter måtte EDR's formand trække sig på grund af sygdom og det hovedbestyrelsesmedlem som Nordjylland havde i EDRs bestyrelse overtog formandsposten og jeg blev valgt ind i EDR's bestyrelse. Her sad jeg ad to omgange, og sammenlagt blev det næsten 25 år, men på grund af min kones stadig større plejebehov, måtte jeg opgive arbejdet og hellige mig min kone. Jeg havde den store glæde at modtage EDRs blå æresnål for mit arbejde i foreningen da jeg forlod hovedbestyrelsen.

Jeg samler på kort, de såkaldte QSL kort som bekræfter den QSO (samtale) der har fundet sted og glæder mig hver gang der kommer et kort selv om der for tiden er langt mellem forbindelserne, da det ikke er til at sende fra det sted hvor jeg bor lige nu. Af radioudstyr har jeg prøvet en del og i begyndelsen byggede jeg selv mit udstyr, men efterhånden som jeg blev ældre og mit syn dårligere, så måtte jeg opgive selvbyggeriet, for det var ikke ment at følge med den moderne teknik med integrerede kredse og alt det nye som var ganske småt, men kunne 1000 gange mere end mit gamle. Derfor blev det til købte stationer efter 1985, men jeg eksperimenterende stadig lidt med antenner. I dag er det kun kommercielt radio grej jeg har, men det virker upåklageligt, hvilket mit hjemmebyggede før i tiden ikke altid gjorde. Det giver så mere tid til at kommunikationen når jeg ikke skal bygge og fejlfinde.

Der er opstået mange venskaber på tværs af landegrænser via min radio. Jeg har fået venner i en del lande og nogle har jeg været så heldige at besøge i deres hjem og der er kommet mange udlændinge i mit hjem og altid har det været spændende at se - og få ansigt på - de personer man har talt med.

Der har været e pause i min hobby som radioamatør, men nu dajeg er flyttet i en ny bolig med plads til antenner, skal det startes op igen

Nedenunder er der afbilledet nogle eksempler på de kort som radioamatører sender til hinanden som bekræftelse på at forbindelsen har fundet sted. Klik på billedet for at se det i stort format og tilbage knappen for at forlade stort billede.

'