Radioamatør      Sejlsport     Slægtsforskning   

Klik på linkene for at komme til de forskellige sider

På denne side vil jeg give lidt om hvem jeg er og hvordan jeg kommet hertil.

Jeg er født den 11. december 1945 i København. Min mor kom fra Trondheim i Norge og min far var arbejdsmand og stammede fra Todbjerg, syd for Randers. Jeg blev født på Rigshospitalet og vores bopæl var Dannebrogsgade 42 baggården, en to værelses lejlighed og et lille køkken. Dengang et skummelt sted med lokum i gården og kakkelovn i en af stuerne, som så måtte varme alle rum op. Varmt vand indlagt? Nej det fandtes ikke dengang og al vask foregik ved køkkenvasken for badeværelse var en ukendt luksus i de boliger.

Vi var mange i den lejlighed. Min far havde været gift før og havde fem piger, Inger, Joan, Connie, Guri og Elin ( mine halvsøskende) og min mor havde også været gift før, der var en pige og to drenge, Kari født i Norge, Georg og Jørgen Otto født i Århus (mine halvsøskende), men de børn hun havde var anbragt i pleje med henblik på senere adoption. Dog var Georg et stykke tid hos os før han blev sat i pleje, men det husker jeg ikke. Min mor blev først ansat som husbestyrerinde, men det gik jo, som for de fleste, det blev til mere end det og de blev gift da de ventede min søster Kirsten. Da min far ikke brød sig om flere børn og da slet ikke piger, blev hun også sat i pleje med henblik på senere adoption. Så ankom jeg. Det må have været en succes, for mig ville min far godt beholde, men jeg var jo også den første søn og han havde den gammeldags forestilling, at kun drengebørn duede. Kort efter min fødsel fik de en lejlighed i et rækkehus på Gislingevej 68 i Husum København. Her var der uhørt luksus, i stueetagen køkken og stue, første sal tre værelser og badeværelse og med fuld kælder, samt en lille for- og baghave. Det er herfra mine tidligste erindringer stammer. Der kom flere børn, men de forsvandt og foreløbig er en fundet (Niels Peter) som adopteret væk og er bosiddende i Canada

Min far og mor kunne åbenbart ikke enes og flyttede fra hinanden. Far, de fem piger og jeg flyttede til Nattergalevej 69 i København i en stor lejlighed, med alle bekvemmeligheder og den virkede større end rækkehuset, og senere i livet har jeg set rækkehuset på Gislingevej og det er utroligt lille og smalt så der skulle ikke meget til at være større end Dannebrogsgade 42.

Jeg husker ikke hvor længe jeg boede på Nattergalevej, men jeg husker ganske tydeligt, at der en dag kom to damer og en mand og tog mig med og jeg blev anbragt på et børnehjem omkring Greve Strand, med grund helt ned til kysten. Det var i 1950. Her var der ikke godt at være og jeg mindes kun stedet i glimt og med afsky. Et par måneder senere kom jeg til et børnehjem nord for København, Trepilelågen i Klampenborg. Stedet er nu jævnet med jorden, men der er lidt murværk tilbage som man kan mindes ved. Jeg var der længe og jeg har opfattet denne tid som den bedste i min barndom. Her begyndte min skolegang. Her var tryghed, kærlighed og kammerater samt ordnede forhold. Af en eller anden grund blev jeg lederens "kæledægge" og havde det ekstra godt. Den bedste tid i min barndom havde jeg på dette børnehjem, sørgeligt men sandt.

   Fra 1948, jeg står foran nr. 2  fra højre   Her er jeg på børnehjemmet 6 år gammel                          Ni år gammel        Bjarne 2003   

Jeg startede første klasse på dette hjem og kunne lide at gå i skole. Jeg har nogle minder om min mor og far fra den tid, hvor min far og mors nye mand sloges udenfor, men en dag blev jeg hentet og skulle nu bo hos min mor på Vigerslev Alle' 26 i København. Ikke en særlig opløftende tid. Min nye "far" Einar kunne ikke lide børn og min opvækst bar tydelig præg af dette. Vi flyttede en del rundt, først til en havekoloni i Hvidovre, hvor Einar ombyggede et lille sommerhus til helårshus og siden med en anden familie til et nedlagt landbrug på Stevns og atter tilbage til København hvor vi endte på Vester Fælledvej 69 den 1. december 1956. Vi var fattige og derfor måtte vi alle - også min halvbror Georg der var kommet til medens vi boede på Stevns og det var ikke en god oplevelse, han ville dominere det hele - arbejde. Jeg startede kl. 3 om morgenen med at gå med aviser, derefter var jeg bud i et ismejeri, så i skole og kl. 3 om eftermiddagen til kl. 1730, var jeg bud hos en købmand. Hjem og spise og læse lektier og så i seng. Pengene så vi børn aldrig, de gik ind i de slunkne kasse. Jeg gjorde oprør og fandt min rigtige far hvor jeg flyttede hen i et par måneder, blev så sendt ud at sejle 14 år gammel på land som 15 åring og forfra med arbejde og derefter blev jeg behandlet bedre. Tiden blev med kærester, den første øl, den første cigaret og alt hvad man nu skal prøve og da jeg flyttede hjemmefra og ind til en pige var jeg blevet 18, var storryger, kunne drikke godt med spiritus og var verdens herre.

           Min  Hanne et par år før vi blev gift   Hanne kort før sygdommen tog over

Så skete det også for mig. jeg mødte den eneste ene, Hanne var en sød og charmerende pige som jeg traf på vandretur med Dansk Vandre Laug og jeg var solgt. Desværre var det ikke gensidigt, men det kom efter en ihærdig indsat og vi blev gift den 22 januar 1965 i hendes hjemby Randers. Her bosatte vi os også, men da børnene var født flyttede vi udenfor byen til Tvede, fordi børnene ikke kunne tåle klimaet i beton byggeriet. Siden blev jeg indkaldt som soldat i flyvevåbenet, hvor jeg befandt mig så godt, så jeg blev der og er stadig ansat i flyvevåbenet. Her flyttede vi til Nordjylland da man jo må rejse lidt rundt som ansat i forsvaret. Hanne var uddannet børnepædagog, men Hanne fik desværre i 1990 konstateret Alzheimers og det kunne jo kun gå en vej og hun døde den 4. december 2003 kun 65 år gammel

Her er jeg nu og jeg har fundet en et nyt ståsted i livet,  jeg har endvidere  fundet en ny bror fra Canada og fremtiden tegner lidt lysere.

SIDSTE!!!!

Endelig!.....  jeg er gået på pension pr. 1. januar 2006,efter næsten 41 år i det danske flyvevåben og er nu blevet millionær , jo livet er meget lysere nu, bortset fra pengene, der skal bruges til at frigøre mig for al gæld, men..... mon ikke der bliver lidt tilbage - bare lidt hi hi hi.....  Der er store planer for 2006, m. h. t. slægtsforskning, sejlsport, amatørradio, rejser og andre ting, som der nu både er tid og råd til......Livet er skønt

2005 - 2006 - 2007  En mørkere periode i mit liv, som efterlod mig i gæld  p. g. a. dårlige tider for hushandel, samt at forsikringen ikke dækkede en meget, meget stor skade på det ene hus.

 

 

Bjarne 2008

Mine Halvsøskende

Tilbage